Svalbard - Spitsbergen
Den afsides, mystiske og ekstreme ø Spitsbergen er kronen på arktiske Norge – et land, der er formet af is og vind, hav og sne og præsenterer os for et imponerende udvalg af uforglemmelige eventyr.
Med sin beliggenhed lige på kanten af det altid frosne Ishav, hvor det varmere vand fra Golfstrømmen møder den kolde luft og vand fra nord, bliver Spitsbergen og de andre øer i Svalbards ørige et biologisk varmt sted.
Kongen af denne skrøbelige fødekæde er det største rovdyr: isbjørnen. Hver sommer kommer tusindvis af havfugle til Svalbards klipper ved kysten. Herfra er der ikke langt til madstederne – det myldrer med liv.
De ekspeditionslignende landgange, vi inviterer dig med på, bringer dig tæt på både den arktiske natur og de kulturelle levn fra den tidlige hvalfangertid. Nogle steder ser vi hytter fra gamle dage, hvor bønder fra Nordnorge tog til Svalbard for at søge lykken som pelsjægere.
En del af oplevelsen på Spitsbergen er at besøge forskellige fascinerende byer som Barentsburg, Longyearbyen eller Ny Ålesund – som alle har deres egen lugt og atmosfære. De har det til fælles, at de bærer på en vis pionerånd, lidt ”Klondikeagtigt” – det er steder med selvtillid i deres isolation fra hovedlandet.